Ny, brugt eller repareret iPhone

Er telefonen stået af eller føler du, at det er ved at være tid til det? Så går du sikkert med overvejelser om, hvorvidt den gamle skal have et eftersyn hos det lokale mobilværksted eller der skal investeres i en ny iPhone fra Apple.

Få repareret den gamle iPhone

Du kan ofte opfriske din iPhone ved at skifte skærm eller batteriet på enheden. Det er i langt de fleste tilfælde disse skader eller defekter, der befinder sig på danskernes mobiltelefoner. Skærmen er meget følsom og hårdt udsat for slag, mens batteriet er en forbrugsvare, der må forventes at skulle udskiftes efter tid. Det kan forventes, at levetiden halveres efter et år eller to.

En skærm er fremstillet i glas, så når den falder ned på køkkenfliserne eller fortovet, så sker der desværre ofte skade på telefonen. Skærmen krakelerer og brugeren risikerer at få glassplinter i fingrene. Nogle får det ikke lige fikset med det samme, og lever derfor med skaderne, mens andre straks går ned i den lokale elektronikbutik.

Andre ser det derimod som en indikation til at købe en ny iPhone og ligge den gamle i skuffen. Mange tænker, at det kan være, der opstår en situation senere i livet, hvor den skuffeanlagte mobiltelefon skal bruges igen. Det er netop denne tendens, der kan være skadelig for miljøet. Der overproduceres årligt et hav af mobiltelefoner og det trækker på samfundets ressourcer og endnu værre belaster miljøet.

Sælg din gamle iPhone eller giv den til ungerne

Miljøet er i 2020 en vigtig faktor, og der går nærmest ikke en dag, hvor politikerne ikke taler om det. Det gør de af gode grunde, fordi det er et vigtigt parameter, vi bør forholde os til. IT-branchen belaster miljøet relativt hårdt, og derfor er der startet et helt brugtmarked inden for elektronik – også for professionelle. Du kan sågar sælge din Apple iPhone til den lokale mobiltekniker. Det er klart, at prisen måske ikke er på samme niveau, som på eksempelvis Den Blå Avis eller marketplace, men i det mindste foregår det nemt og hurtigt.

Et andet alternativ er at lade telefonen gå i arv. Det kan enten være til de aktive teenagebørn, bedsteforældrene eller en helt tredje part, som kan få glæde af den. På den måde forbliver telefonen på markedet, og dermed er der ikke behov for en yderligere produktion.

Køb nyt – under nyprisen

Hvis telefonen sælger til en forhandler, vil de efterfølgende reparere og klargøre enheden, så den efterfølgende er klar til salg. Derfor har du nu mulighed for at købe en ”ny” brugt iPhone med garanti og reklamationsret – og vigtigst af alt til nedsat pris. Prisen er nemlig ofte langt mere overkommelig og kan ofte ligge under halvdelen af nyprisen. Derfor kan du spare mange penge på at købe en brugt iPhone.

Fordelen ved at købe en brugt iPhone fra en forhandler er, at du sikrer dig, at enheden ikke er stjålet. Skulle den have skjulte mangler, som ikke er beskrevet i produktbeskrivelsen, kan du forholde dig til en garanti og reklamationsret. Denne ret har du ikke, når der handles mellem private.